Resume af Gakkede
gangarter, vilde vitser, rallende råb! Børns kulturelle udtryksformer og
værdier.
Tekst af Beth Juncker
Teksten ”Gakkede
gangarter, vilde vitser, rallende råb! Børns kulturelle udtryksformer og
værdier” er skrevet i 2005, året efter at loven om lærerplaner blev vedtaget og
tager udgangspunkt i netop et af temaerne i denne lov.
”Kulturelle udtryksformer og værdier
(kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udnyttelse og
brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.v.)”
Tekstens
omdrejningspunkt er den problematik der opstår når kulturelle udtryksformer og
værdier skal indtænkes i læreplaner.
Formålet med
læreplanerne er at børn skal lære de faglige færdigheder så som at regne og
skrive. De skal udvikle sig og lære noget der er fagligt dokumenteret og de
skal lære det når pædagogerne eller de voksne bestemmer de skal lære det.
Det teksten
sætter spørgsmålstegn ved er om kulturelle udtryksformer og værdier kan indgå
som et punkt i læreplanerne på den måde det på nuværende tidspunkt er
defineret.
Børnekultur
kan deles op i Kultur for børn, kultur med børn og børns egne kulturelle
udtryksformer. De to første handler om de kulturelle tiltag børn kan deltage i
eller der kan vises for børn, samt det børn selv producerer og det hele er
pædagogisk tilrettelagt. Hvorimod det sidste er børns egne kulturelle
udtryksformer, de processer, de udvikles i, de redskaber, de benytter sig af,
og de værdier, der knytter sig til dem.
Den sidste
del af børnekultur er ikke vægtet særligt højt, af andre end børnene, når det
kommer til læring, fordi det ikke er noget der kan skemalægges, læres på kommando
eller ved at læse en bog.
Men netop
denne del af børnekultur er af største vigtighed fordi det er her børn lærer at kunne begå sig socialt, at
få venner og skaber egne erfaringer og erkendelser, samtidig med at det skaber
et fundament for senere faglig læring.
Alle disse færdigheder lærer børn gennem den kulturarv
der bliver videregivet fra generation til generation. De lærer det simpelthen
ved at iagttage, deltage og afprøve samme med ældre børn. Samfundet i dag stiller
ikke de bedste betingelser til rådighed for disse processer, da det kræver
frirum uden voksenovervågning og mulighed for samvær med børnegrupper med stører
aldersspændvidde.
Børnekultur ses i dag som et æstetiskflet, en del af det
er processer, de processer børn indgår for at lære de kulturelle udtryksformer.
Disse kulturelle udtryksformer aflejres i krop og psyke, det er derfor vigtigt
at børnene har adgang til dem. Processerne kan blandt andet være gakkede
gangarter, rallende råd, gys, gru, latter – noget som alt sammen er
fuldstændigt meningsfuld og virkeligt så længe det varer. Disse magiske
øjeblikke kan opstå hvor og når som helst, scenen herfor kan altså ikke sættes
og dermed ikke være voksenstyret – de er spontane og gribes når de opstår.
I slutningen af teksten giver Beth Juncker ideer til
hvordan punktet kulturelle udtryksformer og værdier bedre kan formuleres og
defineres i forhold til læreplanerne så det også tilgodeser det sidste aspekt,
børn egen kultur.
Et eksempel herpå er at børn har ret til….
at møde voksne, der ved, at
fortællinger, der fortaber sig, vandede vittigheder, gustne gåder, gakkede
gangarter, reporterkunnen, lyn-portrættegning, lyn-karikatur-tegning, evner til
at dø højlydt, langsomt, rytmisk og længe, at aflure andres mimik og gestik, at
skabe, tegne og spille et ’computerspil’ på én gang, at kunne styre en klappe-,
danse-, synge-, remse-leg præcist så hurtigt og rytmisk, at den ikke går i
stykker, er resultat af intens træning og udtryk for de komplekse
æstetisk-symbolskefærdigheder, der er forudsætninger for kommunikation, leg,
socialt samvær, personlig identitet og senere lyst til mere formel læring.