Hvad jeg har fået ud af forløbet Mundtlig legekultur.

Det vigtigste jeg har taget med mig fra dette forløb er helt klart at mit syn på pædagogik og pædagogens arbejde generelt har ændret sig.
Før havde jeg nok en opfattelse af at pædagogik og pædagogiske arbejde nok var lidt firkantet. Jeg havde lidt en fornemmelse af det på sigt, som pædagog ville blive min opgave "styre slagets gang" i fx en institution og at alt man foretager sig skal have et højere formål i forhold til læreplanerne.

Mit syn har ændret sig på den måde at det nu er lidt mere afslappet, det har altid været min opfattelse at børen lære mest der hvor de kan få lov at udforske og afprøve på egne præmisser uden konstant overvågning. Specielt efter at have læst Beth Juncker er jeg blevet inspireret netop fordi hun har lidt det samme syn på børn og unges kultur som jeg. Det har inspireret mig i forhold til at tænke mere abstrakt og ikke så firkantet, fordi jeg nu kan se at børn lære lige så eget om end ikke mere (i hvert fald ifølge Beth Juncker) når de får lov at have disse frirum.
Så det jeg syntes der er det spændende og udfordringen er at skabe disse frirum, men samtidig hvor de til dels kan være pædagogisk styret.

Børn og vittigheder

 

Det der jeg med børn og vittigheder syntes jeg er lidt svært for når man ikke lige dagligt er blandt en stor børneflok ex. skole, institution eller andet hører er det ikke så nemt at opfange vittighederne når de spontant opstår. De børn jeg har spurgt kan sjældent huske nogle vittigheder når jeg spørger dem, men tilkendegiver dog at de fortæller hinanden sjove ting om det så er deciderede vittigheder eller blot små sjove historier eller sjove selv opfundne ord ved jeg ikke.

 

Jeg har selv to børn på 2 og 4, deres niveau at vittigheder er dog ikke så veludviklet endnu, det er mere små sjove kommentarer eller fordrejninger af det der bliver sagt der kan give en helt absurd eller komisk sammenhæng.

 

Jeg har dog en nevø på 10 vi nogle gange er sammen med, da vi snakkede lidt om vittigheder fordi jeg spurgte ind til det kom han med et par stykker - det var dog ikke spontant, men altså på opfordring fra mig.

 

Lægen til patienten:
- "Hvis ikke du snart holder op med at jagte damer lever du ikke længe."
- "Sludder med dig doktor. Jeg er i alle tiders gode form."
- "Det kan godt være, men en af de damer du jagter er min kone."

 

Derudover gik der lidt sport i alle børnene vitser - hvilke jeg egentligt troede var glem lidt, men han og alle andre kunne altså en hel del.

 

Alle børnene var fattige, undtagende Frode - han kendte sin fars pinkode.

 

Alle børnene spiste is, undtagende Freja - hun spiste Papaya.

 

Alle børnene løb så hurtigt de kunne væk fra den farlige løve, undtagende Malthe - han kunne kun halte. 

 

De to sidste var til stor morskab for nevøen som fortalte dem, da mine børn hedder Malthe og Freja.

Børn & kultur - mellem gamle begreber og nye forestillinger

af Beth Junker

 

 

Teksten handler om at Vesteuropa siden 1980'erne har været i opbrud i forhold til børn og kultur og hvordan disse kulturelle forvandlinger påvirker børnene og de unge. I dag er vi ikke længere et industrisamfund men derimod et videnssamfund, hvilket også har stor indvirkning på hvordan børn og deres kultur i dag opfattes.

 

Thomas Ziehe mener derfor at den opfattelse at et af de steder der har størst indflydelse på børns identitetsdannelse er indenfor institutionsområdet, ikke længere er relevant, fordi processerne her er for styrede. I dag er det derimod i den æstetiske kultur børn gennemgår en socialisering og identitetsdannelse fordi de her ikke er underlagt pædagogiske og didaktiske målsætninger.

 

Børns hverdag i dag bærer meget præg af brugen af medier ex. tv, internet, mobil, i-pad, etc. Disse bliver ikke kun brugt til underholdning men også til æstetiske egenproduktioner.

Heri lægger den kulturelle frigørelse. I dag er det ikke kun kunstner der udgiver/udstiller æstetiske produktioner, børnene kan også, det behøver sågar ikke de pædagogiske rammer, de udforsker helt på egen hånd uden for institutionens rammer.

Mediernes indtog har også ændret måden børn er sammen på i dag, aktiviteterne foregår på en anden måde og tager andre midler i brug end pinde, grene, sten og leg på vejen.

Men det antropologiske kultur begreb ser man børn på en helt ny måde i dag er børn ikke længere individer der engang skal være en del af samfundet, men der imod individer der allerede er en integreret del af samfundet. Det ses ved den måde ordet børnekultur blev introduceret på, der var ikke noget for børn i form af kulturelle tilbud, radio, tv, teater... det manglede der.

I dag bliver der også lagt vægt på hvad børnene selv syntes der er vigtigt for dem, hvor imod det tidligere var hvad de voksne syntes der var vigtigt for børnene der lev tilgodeset.

Så essensen af denne tekst er at selvom børn i dag tilbringer meget af deres tid i institutionerne er det altså ikke her de henter alle deres værdier fra, ej heller danner al deres identitet på baggrund af påvirkninger fra institutionernes siden. Alt dette henter de fra en god sammenblanding af ældre redskaber og nyere kultur... denne kultur kan ikke læres som udenad lære, denne kultur skal afprøves, mærkes, sanses, udleves hvorefter den lagres i kroppen

 



At skabe antropologisk viden.

Resume 2

Tekst; At skabe antropologisk viden om børn.

 Fra bogen Feltarbejde bland børn.            

 

Teksten ”At skabe antropologisk viden om børn” søger at forklarer hvordan man selvsagt skaber antropologisk viden om børn, når den antropologiske børneforskning er rettet mod de sammenhæng som børn indgår i. Med udgangspunkt i dette beskriver teksten hvad begreberne feltarbejde, deltagerobservation, refleksivitet, barneperspektiv og kontekst handler om.

Feltarbejde beskrives som en nødvendighed for at tilegne sig ny viden om børn, deres roller, rutiner og sprog. Teoretisk viden er ikke nok, man er nødt til at være blandt børn og være en accepteret del af deres miljø. For at kunne nå dertil er det nødvendigt at man tilsidesætter egne perceptioner og forestillinger man har om det miljø og de mennesker der en del af livet der hvor man laver feltarbejde. Her kan blandt andet benyttes deltagerobservation, hvor evnen til at observerer og forstå sammenhæng uden at tage stilling er vigtig. Man skal se og tænke som gruppen man iagttager og iagttage dem med afsæt i deres egne motiver, handlemåder og kulturelle baggrund og værdier.

At lave feltarbejde kræver at man forholder sig refleksivt, dette kan dog til tide være svært, i sådanne tilfælde består den refleksive handling i at se med åbenhed på de forskellige fortolkningsmuligheder.

Når der tales om antropologisk børneforskning er denne ikke rettet mod et bestemt barneperspektiv, skønt det kan virke som om man forsøger at indkredse et bestem barneperspektiv med den viden man opnår med forskningen og feltarbejdet.

For at kunne lave et godt stykke feltarbejde skal man evne at skelne det enestående fra det typiske og ud fra tilstedeværelse i felten, skabes den antropologiske viden. Da dem der observeres sjælden agerer og reagerer som de eller ville gære hvis ikke de observeres, kan det være svært kun at tage udgangspunkt i det observerede når der forskes og analyseres. Derfor inddrages børnene i forskningen i dag for netop at kunne danne helt nye typer viden om børns liv generelt, deres opfattelse, handlinger og udviklings muligheder.