Kulturmøder

Meget spændende og højaktuelt emne. Minea jeg syntes det er så dejligt at du har antennerne ude og tager Yahya Hassans digte i brug.

Aktivitet 1.

Du skal udvælge og skrive et citat fra teksten ”Kulturmødet i pædagogisk arbejde”, som siger noget centralt om kulturmødet i pædagogisk arbejde. Du skal begrunde, hvorfor det netop var dette citat, som du valgte.

Ud fra teksten ”Kulturmødet i pædagogisk arbejde” skal du argumentere for, hvorfor vi skal beskæftige os med et emne som kulturmødet? Og hvad er efter din egen opfattelse begrundelsen for, at vi skal beskæftige os med emnet?

Hvilke personlige ønsker har du for arbejdet med emnet ”Kulturmøde”. F.eks. hvilken målgruppe har især din interesse?

Der er to ting jeg syntes er spændende det ene er samarbejdet med forældrene, alle de problematikker der kan opstå fordi kommunikationen ikke er optimal og hvordan man kan få forældre med anden etnisk (her tænker jeg specifikt somalisk) til at forstå det ikke er nogen straf at deres barn skal gå i institution, at det er et samarbejde og ikke bare en sted børnene kan blive passet lidt en gang imellem.

Derudover syntes jeg også det er spændende hvordan man kan bruge de kulturelle forskelligheder positivt. Som i eksemplet med min søns børnehave der er nævnt længere nede.

Jeg var også engang fotograf på et projekt der hed ung 2400 hvor unge med anden etnisk baggrund, blev rollemodeller for andre  - de to rundt på skoler, holdt foredrag, lave workshops om de ting de havde oplevet i mødet med den danske kultur.

Beskriv eksempler på kulturmøder fra jeres egen hverdag i en institution. Det kan være fra praktik eller arbejdssted. Desuden kan det være lige fra forældresamtalen til unge, som har brug for en særlig indsats - f.eks.:

* Der kommer en ny dreng i institutionen, han er fra England, har langt hår og pink tøj næsten hver dag (pædagogerne ved at forældrene har været meget fokuseret på debatten om kønsforskelle og lader derfor drengen selv vælge alt i forhold til tøj, hår etc.)
Den nye dreng vil meget gerne i kontakt med de andre børn, men de forstår ham ikke og han glider hurtigt ud af en leg hvis han endeligt deltager. han kan ikke kommunikerer med de andre børn, bliver frustreret og begynder at udtrykke sig kropsligt i stedet for verbalt.
De andre børn opfatter den nye dreng som en der driller. Dette bliver dog vendt, da den nye dreng begynder at lære danske ord, samtidig lærer pædagogerne også de andre børn enkelte engelske gloser så de kan imødekomme den nye dreng.

*  En familie med roma baggrund, har en dreng i børnehave. Der hvor de kommer fra er de vandt til at man kan gøre som man vil siger de, så de forstår ikke når institutionen beder dem at aflevere drengen før kl 10 af hensyn til eventuelle planlagt ture, de syntes det er at lægge bånd på deres frihed og at det danske system vil bestemme hvad de skal gøre. De bliver frustrerede og irriterede, hvilket ofte kommer højlydt til udtryk overfor pædagogerne.

* I en børnehave er der sukkerpolitik og det er af forældrerådet blevet vedtaget at man ikke må have sødt/usundt med når barnet har fødselsdag. den besked har mange af forældrene ikke forstået. Da der gentagende gange er forældre der har kager givet deres børn kager med ved fødselsdag, bliver der taget en snak med de forældre der har svært ved det danske sprog. Der bliver opfordret til at tage ex. frugt, boller, pasta eller grøntsager med. Mohamed der er den næste der har fødselsdag, bliver sendt af sted med wienerbrød - pasta eller pastry :)

Hvilke (kulturelle) positive oplevelser har du haft?

Vil her tage udgangspunkt i den børnehave min søn går i, hvor der er rigtig mange børn/forældre af anden etnisk oprindelse. Jeg kan huske, at jeg ikke syntes så godt om det da han startede, jeg ville jo det bedste for min søn og ville han nu trives med sammen med så stor en koncentration af børn, med en så markant anden baggrund og hvor mange af dem oven i købet havde ved det danske sprog.

Men jeg fandt hurtigt ud af at min søn slet så de børn med anden etnisk baggrund, som anderledes - de er bare børn og de kan lege de samme lege som han kan.

Derudover lære han så vildt mange ting som han på ingen måde ville have mulighed for at lære andre steder - han lærer jo selvfølgelig om andre kulturer ex. deres mad, sprog og levemåder.

Derudover lærer han en masser sprog ex. taler de meget engelsk i børnehaven.

Så det er faktisk blevet en meget positiv oplevelse, han får et andet syn hvordan man kan leve når han besøger venner der lever på en helt anden måde med deres familier, han er derfor meget rummelig over for andre med en anden kultur og så bliver han ikke skærmet for denne del af virkeligheden.

Derudover har det også været en positiv at opleve hvordan mange af forældrene til de børn i samarbejde med pædagogerne gør et kæmpe stykke arbejde for at få deres børn integreret på den bedst mulige måde. Det skal dog siges at det bestemt ikke er alle forældrene der er sådan, men der findes dem der møder op til forældremøder selvom de ikke forstår et ord dansk, dem der forsøger at lave legeaftaler for deres børn, dem der møder op og forsøger at være med når der er fællesarrangementer i børnehaven, dem der forsøger at give deres børn sunde madpakker med og dem der har dialoger med pædagogerne, selvom de har en helt anden opfattelse af hvordan et barn kan skal opdrages og håndtres.

Hvilke (kulturelle)problematikker oplevede du? F.eks. Hvilke kommunikative problematikker ser du i kulturmødet?

Ja det er jo netop det kommunikative der er problemet også for de forældre der virkeligt prøver at integrere deres børn efter danske normer fordi misforståelser så let kan opstå.

Det der bliver sagt af en pædagog med dansk baggrund, bliver måske hørt af en forældre af enden etnisk baggrund, men ikke forstået fordi de afkoder den besked der bliver afsendt ud fra deres normer, baggrund, værdier og hvad de ellers har med sig i rygsækken.

Kan I nævne sammenhænge, hvor kulturforskelle har/kan virke hindrende for den pædagogiske faglighed? F.eks.: Hvilke ”klassiske faldgruber” ser du, i kulturmødet mellem pædagog og forældre af anden etnicitet?

Igen det her med forskellige normer og værdisæt, ingen tvivl om at de fleste forældre vil det bedste for deres børn, men det som en forældre af anden etnicitet opfatter som det bedste er ikke sikkert helt harmonerer med de danske værdier og tanker om hvad der er det bedste for børn.

Jeg har også oplevet den pædagogiske faglighed bliver sat på prøve fordi nogle forældre ikke vil have deres børn deltager i bestemte at, da de følte det kom i konflikt med deres religion og andre forældre igen forstår ikke eller syntes ikke visse aktiviteter ar vigtige for deres barn at lære og derfor er det ikke nødvendigt de deltager i bestemte ting, de ser ex. ikke at børnene bliver holdt udenfor gruppen. Andre igen viser ikke pædagogerne respekt og det smitter af på deres børn. 

Kan/bør kulturforskelle være hindrende for den pædagogiske faglighed?

Som nævnt ovenfor kan kulturforskelle meget vel være hindrende for den pædagogiske faglighed overfor nogle børn. Om den bør være det syntes jeg nok ikke, men man er også nødt til at forstå og respektere at der er børn med en anden kulturel baggrund og de opfatter og agerer anderledes. Man klan ikke lave om på dette, så det er måske nærmere pædagogerne der skal tilpasse deres faglighed til det enkelte baren. Det der kan gøre dette svært er tænker jeg er helt andre parametre end kulturelle forskelle, men nok nærmere ressourcer og tid eller et fastlåst tankesæt hos pædagogen.

... Så må jeg hellere få opgaven gjort færdig.

Faldt lige over et essay der hedder "Asyl" skrevet af Andrea Hejlskov. Det handler om asyl, ja - men det handler også om kulturmødet og den forventning dem dem der kommer til Danmark, kan have om mødet med den danske kultur og hvordan det på ingen måder bliver en realitet.

Læs det, http://eeze.dk/2009/08/14/asyl-af-andrea-hejlskov/

Fra projektet UNG2400 er her et af de billeder jeg tog, samt et link til en lille video om det at være rollemodel for UNG2400.

http://www.redbarnetungdom.dk/UNG2400/Om_os/Videoer_om_UNG2400.aspx#.UoyKCNI2YxA